Mus, musemåtte og følsomhed: hvad der faktisk påvirker sigtet
Udstyr erstatter ikke træning, men en dårlig indstilling kan bremse den. Det er den rækkefølge, tingene faktisk betyder noget i.
1. Følsomheden er klart vigtigst
En fornuftig indstilling er en, hvor du drejer halvfems grader med en bevægelse, der er plads til på musemåtten. For høj følsomhed er den mest almindelige grund til, at præcisionen ikke bliver bedre.
2. Musemåttens størrelse betyder mere end overfladen
En lille musemåtte tvinger dig til at løfte musen midt i bevægelsen, og dér forsvinder præcisionen. Sørg for plads, før du begynder at tænke på materialet.
3. Musens vægt efter stil
En lettere mus standser bedre på et lille mål, mens en tungere giver jævnere lange træk. Ingen af dem er bedre, det handler om, hvad du gør oftest.
4. Skærmens opdateringsfrekvens hjælper, men til sidst
En højere frekvens viser målet tidligere og forkorter forsinkelsen med nogle få millisekunder. Det er en reel forskel, men mindre end den, en rigtigt indstillet følsomhed giver.
Til følgning: lavere DPI og en større musemåtte
Følgning belønner præcis den modsatte opsætning af flick. Høj DPI laver enhver lille rysten i hånden om til en vaklen på målet, så at sænke DPI og bevæge sig fra albuen giver en renere linje. Ulempen er, at lav DPI kræver plads: løber musemåtten tør midt i en følgning, er omgangen slut. Sænker du DPI til følgning, så gå samtidig op i måttestørrelse. Mål din tid på målet først, og lad tallet afgøre, hvilken type du er.
5. Det, der ikke betyder noget
Høj DPI i sig selv giver ikke bedre præcision, for den regnes alligevel om af følsomheden i spillet. Belysning og antal knapper påvirker slet ikke resultatet.